Organisation
Øresundsbrons organisation understøtter virksomhedens formål: at drive en effektiv og sikker forbindelse mellem Danmark og Sverige og at skabe en sund forretning.
Anlæg driver infrastrukturen - motorvejen, jernbanen, tunnellen, betalinganlægget og så videre – samt Øresundsbrons miljø- og sikkerhedsarbejde.
Leverance har ansvaret for kundernes oplevelse af turen over broen, og enheden bemander betalingsanlægget, trafikcenteret og kundecenteret.
Salg & Marked markedsfører Øresundsbron og arbejder med salgs- og servicekommunikation, branding og public relations, herunder kontakten til medierne.
Økonomi & Support rummer støttefunktioner som intern service, regnskab, HR og IT.
Finans administrerer lånene for Øresundsbron samt for en række andre virksomheder.

Vores ejere
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser..png)






